Der skal igen bruges mundbind.
Massagen foregår som en eller halvanden times helkropsmassage med olie på briks. Spændte, hårde og ømme muskler afspændes med dybe og langsomme stræk. Underspændte og “glemte” områder aktiveres og belives.
Alle dele af kroppen inddrages i behandlingen, da de forskellige krops-dele korresponderer og indvirker på hinanden.
Massagen kan forebygge muskelsmerter, fjerne spændinger, forebygge stress og forbedre blodcirkulationen.
Massagen kan udover afspændingen give en følelse af fysisk og psykisk overskud, større kropsbevidsthed og en fornemmelse af “at komme hjem til sig selv”.
I min behandling vil jeg ofte have focus på nakke, skuldre og ryg, men jeg vil altid tage afsæt i den problematik som klienten kommer med.
I mine massager bruger jeg min viden fra kranio-sakral terapi, zoneterapi, energiarbejde, healing og akupressur.
Mit vigtigste arbejdsredskab udover mine hænder er mit nærvær ind i mødet med klienten.
Efter en massage kan man blive meget træt og afslappet. Og for at få det største udbytte af denne afspænding i det autonome nervesystem, så er det bedst ikke at skulle for meget, efter massagen. Og det duer slet ikke at skulle på job efter en massage hos mig.
Nogen gange kan der et par dage efter massagen opstå en lokal ømhed,der hvor muskler er blevet masseret mere intensivt. Denne ømhed forsvinder dog erfaringsmæssigt hurtigt igen.
Priser 2021
1 times massage koster 600 kr
1 1/2 times massage koster 800 kr
Betalingen foretages kontant eller med Mobile Pay